Stress
Hvad er stress?
Stress er en tilstand, du kommer i, når du kortvarigt oplever at have brug for at præstere mere. Her udskiller din krop stresshormonet ‘kortisol’, som gør dig mere effektiv her og nu. Når præstationen er klaret, vender din krop tilbage til sin normaltilstand.
Når stress bliver problematisk
Hvis stress bliver vedvarende, fordi du er i konstant forandring eller en jeg-skal-skynde-mig-tilstand, så forbliver din krop derimod i et forhøjet alarmberedskab. Det kan du hverken fysisk eller psykisk holde til i længden. På et fysisk plan er den længerevarende stresstilstand meget energikrævende, tærer på immunforsvaret, giver uro, spændinger i kroppen og forstyrrer din naturlige søvnrytme.
På det mentale plan, kan du føle dig bagud, overvældet og utilstrækkelig, være trist og irritabel samt have svært ved at huske og koncentrere dig. Det er slidsomt.
Samtidig kan du, som menneske, have en tilbøjelighed til at holde fast i krav og pligter, når du er stresset. Fordi du mangler tid eller energi, skærer du måske dét væk, som ellers nærer og lader dig op. På den måde kan du komme ind i en negativ spiral, hvor dit overskud og din energi langsomt forsvinder.
Hvordan opstår stress?
Stress kan dog lige så vel opstå i dit privatliv, hvis du står i en situation, der er præget af overbelastning, høje forventninger, konflikter, udtrætning, utilstrækkelighed eller meningsløshed.
Stresshåndtering
I et forløb hos mig arbejder vi sammen om at forstå og lære din stress at kende. Det kan være vigtigt at få skabt ro i din hverdag, uanset om du er sygemeldt eller i arbejde. Sammen finder vi ud af, hvordan du kommer videre og får din hverdag til at fungere igen.