Angst

Angst er en kropslig og psykisk alarmreaktion, som vi alle er i stand til at få.

Hvilke funktioner har angst?

  • at advare dig, når der kan være fare på færde
  • at skærpe din opmærksomhed på det, der er farligt
  • at gøre din krop i stand til at reagere hurtigt og kraftfuldt ved at flygte eller kæmpe

Angst har været afgørende for menneskets overlevelse siden stenalderen, hvor den største fare var risikoen for at dø; f.eks. ved at falde ned fra højder eller møde farlige dyr. I stenalderen var der også fare forbundet med at være alene, hvis du havde mistet din flok eller var blevet udstødt. Mennesket overlevede, fordi man samlede sig og hjalp hinanden med at finde mad, holde vagt osv.

Angst i sig selv er altså en sund og rationel reaktion, som har sikret menneskets overlevelse. Angst hjælper dig til at passe på dig selv og værne om det, der er vigtigt for dig. Det kan f.eks være, du sørger for at gå til lægen, hvis du har smerter, at du hurtigt springer til siden, hvis en bil kommer tæt på, eller at du lytter og ser ekstra godt efter, hvis du går alene hjem en sen aften.

Angst har også været en drivkraft bag mange gode opfindelser og løsninger. F.eks. har vi håndteret risikoen for at falde ned fra højder ved at opstille hegn, og vi har valgt at sætte låse i vores døre, så vi kan føle os sikre i vores hjem.

Hvornår bliver angst problematisk?

Angst reaktionen kan blive problematisk, når vi ikke kan bruge den konstruktivt, som det er tiltænkt. Selvom mennesket i dag, i princippet, kan klare sig hver for sig, så er behovet for at tilhøre et fællesskab stadig en stor del af os, og du kan på forskellige måder blive bange for at miste det. Du kan bekymre dig for at blive afvist eller for, at der skulle ske noget med de mennesker, du holder af. På den måde kan du komme til at opleve angst som noget, du ikke kan handle på ved at kæmpe eller flygte.

Måden, du forsøger at handle på det, du frygter, kan også blive en del af problemet. Hvis du oplever angst for, at andre ikke vil acceptere dig, kan det f.eks være, du prøver at løse det ved at trække dig fra sociale sammenhænge, lave om på dig selv eller undgå at handle ind, når der kan være mange mennesker. Med disse strategier kan du komme til at beskytte dig selv “for godt”, da du som konsekvens netop kan miste følelsen af samhørighed med andre.

Fordi angst i sig selv kan føles meget ubehagelig, uforudsigelig og ukontrollerbar, kan det også være, du kender til angst for selve angsten. Det vil være helt naturligt, hvis du forsøger at beskytte dig selv ved at undgå alt det, du forventer, kunne fremkalde en angstreaktion. Desværre kan det resultere i, at du mister din handlefrihed og livskvalitet.

Hvordan kan man arbejde med sin angst?

I vores samtaler, hjælper jeg dig med at finde ud af, hvad din angst handler om.

Det kan være, vi finder frem til, at du tidligere i livet eller som voksen har haft ubehagelige oplevelser, f.eks. omkring sygdom, uheld eller svigt i relationer, som stadig påvirker dig.

Alt efter hvad der ligger til grund for din angst, og hvordan den kommer til udtryk, har jeg gode erfaringer med at anvende metoden EMDR (Eye Movement Desensitization Reprocessing) og metoden NARM (NeuroAffektive Relationelle Model).

For ikke at blive såret plejede jeg at kigge efter tegn på, om andre kunne lide mig. Nu står jeg ved mine valg, tager ansvar for mig selv og lader andre bære deres ansvar. Jeg siger fra med ro i maven og uden at bebrejde mig selv, og der går længere tid imellem, at jeg mærker angst.
- Mandlig klient om angst